Ulrik Laulund

Ulrik Laulund er dyrlæge og for tiden barselsvikar for Sissan.

Ulrik arbejder på deltid hos os, således at vi andre kan få en fridag i ny og næ. Resten af arbejdstiden kontrollerer han kreaturer på et slagteri.

Egentlig er Ulrik uddannet landmand, inden han fik interesse for veterinærfaget. Derfor måtte han på skolebænken igen og blev derfor først som 36-årig færdig som dyrlæge i 2018. Egentlig var det nok mere som dyrlæge i landbruget, der var målet. Men jo mere han fik indsigt i hunde og katte sygdomme, jo større blev interessen så for det. Han har siden haft jobs på klinikker her i Jylland.

Privat bor han sammen med sin dyrlægekæreste Nanna. Han har ikke nogen hund endnu, men mon ikke det bliver en jagthund engang, da han også ynder at gå på jagt.

Da han for det meste er her om fredagen, hvor vi lukker allerede kl. 15., var han fra starten helt bestemt med på tanken om en fredagsbar. Dog af den mere alkoholfrie slags, idet der jo findes andre indtagelige laster udi den søde slags, især når man skal køre hjem bagefter.

ulrik2020