Neutralisation af kat

Når man sterilisere en hunkat, fjerner man operativ æggestokkene. Disse er placeret for enden af livmoderen og er kun ca. ½ cm i størrelse på en rimelig udvokset kat.

Katten kommer ellers normalt i løbetid hver 3. uge. Den opfører sig ganske anderledes i løbetiden, f.eks hyler den næsten uafladeligt og spiser noget mindre end sædvanligt. Dette resulterer derfor ofte i drægtighed, hvis man ikke holder katten indelukket hele tiden. Alternativt kan katten gives P -piller, 1 tablet én gang om ugen. Problemet er bare at katten ofte får grimme bivirkninger af forbruget over en tid, især i form af cancer i brystvævet.

Vi har erfaring for at en steriliseret kat har en bedre liv – både kvalitetsmæssigt og de lever længere. Hvad angår hankatten er det unægteligt lettere at operere, idet testiklerne for 98 % af kattene er placeret ret så tilgængeligt. For de sidste 2% er den ene eller begge testikler tilbageholdt i lyske eller bughule.

Fordelen ved at lade sin kat kastrere er, at man opnår at få en roligere kat, der ikke slås så meget og holder sig mere hjemme i nærheden af madskålen. Dette er derfor også den negative “bivirkning” ved en kastreret kat, idet den lettere tager på i vægt. Så er det man må hjælpe den med at regulere madforbruget.

Ønsker man katten neutraliseret hos os, aftales en dato, hvor man møder på klinikken mellem kl. 8 og 9 . Katten skal være i fastet tilstand (12 timer) hvad angår mad. Den må gerne beholde vandskålen. Den er under fuld bedøvelse under operationen. Den vækkes ganske let og er klar til hjemgang, når vi har set den i fuld vigør og har spist lidt.