Gødningsundersøgelse for orm

Vi undersøger regelmæssigt gødning fra hestene, for at se, om de har orm.

Når du bliver bedt om at komme med en prøve fra din hest til undersøgelse hos os, skal du være opmærksom på følgende:

  • Prøven skal være frisk – helst stadigt lun. Hvis prøven er for gammel, er der risiko for at ormeæggene allerede er begyndt at klække til larver, og så får vi ikke talt det rigtige antal. Desuden tager det ikke mange timer før jordnematoder (jordboende orm) begynder at lægge deres æg i hestepæren, og disse orm er ikke til at skelne fra “hesteormene”.
  • Der skal bruges en håndfuld gødning – det er ikke nødvendigt med mere. Prøven pakkes i en plastikpose, luften presses ud og der slåes knude på den. Den forsynes med hestens og ejerens navn og opbevares køligt indtil vi kan få den på klinikken.

I laboratoriet afvejer vi en lilledel af prøven, blander og i en speciel flotationsvæske og tapper overfladevande over i et tællekammer.

Så kan man i mikroskopet tælle, hvor mange æg der er, gange op med en faktor og så har man resultatet.

Vi angiver antal æg pr. gram gødning (EPG). Under 200 EPG er ikke behandlingskrævende.