Dorte Lebech
Jeg hedder Dorte Lebech og født i 1949.
Jeg har været dyrlæge siden 1975.
I 1978 overtog jeg min fars praksis her i Vrønding. I 1986 købte jeg og indrettede den gamle brugsforening til dyrlægeklinik. Herfra har vi haft udgangspunkt siden juni 1987.
Jeg har arbejdet med stort set alle dyrearter også produktionsdyr. Jeg har i årenes løb deltaget i talrige videreuddannelseskurser. I de sidste år har det især været kurser i tandbehandlinger, der har optaget mig.
I 2004 tilbragte jeg 8 måneder i Norge på en klinik lidt syd for Bergen. Her var patientgrundlaget næsten udelukkende hobbydyr herunder også heste. Det var lige mig.
Fra 1. januar 2005 valgte jeg derfor at koncentrere mig netop om smådyr og heste.
Klinikken er nu indrettet med moderne udstyr til at kunne modtage stort set alle former for smådyr.
Efter at Dyrlæge Bonnie Horne er blevet ansat på fuld tid, er der blevet en bedre fordeling og udnyttelse af arbejdstiden. Vi arbejder derfor fortsat på, at der er god tid til hver enkelt patient/klient, således at denne rette diagnose stilles, at der er tid til dialogen og selvfølgelig at den bedste behandling foretages. Vi arbejder begge på klinikken næsten alle ugens dage. Dog ikke onsdag, hvor jeg holder fri.
Vi kører også begge ud til de større dyr. Foreløbigt er det mest mig, måske pga. af mange års erfaring derude. Endvidere synes jeg, at det er bare er dejligt at at komme ud i praksisområdet. Derfor tager jeg også gerne på hjemmebesøg til mindre dyr, når forholdene tillader det.
Med på arbejde følger mine to brune labrador hunde "Morena" og "Fulla" mig altid. Disse to er også skyld i at jeg får masser af motion i min fritid, både i form af min træning med hundene til markprøver og hundene træner mig i løb.

