
Bonnie Horne Møller er ansat som dyrlæge her på Vrønding Dyreklinik fra november 2010. Hun er uddannet som dyrlæge i foråret 2010.
Bonnie har ikke fået sin interesse fra nogen fremmed, da hendes morfar Horne Jensen var dyrlæge i Horsens og omegn i godt 50 år indtil 1983 og Bonnies mor, Lena har en klippesalon for hunde i Horsens. Desuden er hun vokset op mellem hunde og heste idet hestesport har været og stadig er hendes store interesse.
Bonnie har, inden hun startede på dyrlægestudiet, arbejdet 2 år som medhjælp her i klinikken. Desuden har hun under uddannelsen været beskæftiget på Købenshavns Dyrehospital. Siden Bonnie blev dyrlæge i marts 2010 har hun fungeret i et barselsvikariat på Bygholm Dyrehospital.
Hendes faglige baggrund indtil nu, har bevirket at vores laboratoriefaciliteter er blevet yderligere udvidet. Disse tiltag har gjort, at vi nu kan stille diagnoser lidt hurtigere og kun behøver at sende mere specielle prøver(eks. tumores, allergitest) ud af huset.